Ordliste

Internetadresse

Termen internetadresse har flere betydninger: Domænenavn, fx www.it.edu URL, fx http://www.it-c.dk/courses/GP/E2000/ IP-adresse, fx 130.225.40.253 E-mailadresse, fx vonsystofte@ku.life.dkNår misforståelse er mulig, bør man benytte en af de angivne mere specifikke termer, og betydning (4) bør normalt undgås. Eksempler på brug: [Betydning 1:] Aalborg Universitet skifter internetadresse fra www.auc.dk til www.aau.dk. [Ingeniøren] [Betydning 2:] Alle websider har en adresse på nettet, som bevirker, at du kan finde en bestemt webside. En internetadresse hedder også en URL (Uniform Resource Locator). [Aalborg Universitetsbibliotek] [Betydning 3:] En IP-adresse er en unik adresse til adressering af udstyr i Internettet. En internetadresse består af 4 bytes eller 32 bit. [SITC, en del af UNI-C] [Betydning 4:] Internetadresse: HAAN@ft.dk [Folketinget] De kender det sikkert. Følelsen når man klikker sig ind på en internetadresse blot for at konstatere, at der ikke sker en disse. [Jyllandsposten, 7. juni 1999]🔗Internetadresse

IPv4

IPv4 er version 4 af den såkaldte Internetprotokol (IP). Det var den første version af denne protokol der blev udbredt i stort omfang, og er basis for vores nuværende Internet. Den er beskrevet i IETF RFC 791, som første gang blev udgivet i September, 1981. IPv4 benytter 32-bit adresser, hvilket begrænser den til 4.294.967.296 unikke adresse, hvoraf mange er reserverede til specielle formål, såsom lokale netværks- (LAN) eller multicast-adresser. Dette reducerer antallet af adresser der kan allokeres som offentlige internetadresser. Yderligere er store blokke så som 1.0.0.0/8 ubrugelige grundet store mængder støj fra blandt andet IP-telefoni.Det globale internet register Internet Assigned Numbers Authority (IANA) uddeler adresser til fem regionale registre. Den 1. februar 2011 blev sidste gang IANA lavede en uddeling som gik til det regionale register APNIC. IANA har herefter ikke flere IP adresser at dele ud af. APNIC fortsætter med at uddele adresser i op til 6 måneder og går herefter over til et hver internetudbyder kun kan få tildelt én blok på 1024 adresser.D. 15 April 2011 løb Asiens internetregister (APNIC) som den første, tør for IPv4 adresser. I denne forbindelse, har man meldt ud at man vil 'rationere' adresserne mellem de forskellige udbydere. I Danmark får vi adresser fra det regionale register RIPE, som har en tilsvarende regel.I fremtiden forventes det at internettet skiftes til at bruge afløseren for IPv4: IPv6.🔗IPv4

IPv6

IPv6 er version 6 af Internetprotokollen IP, som erstatter den forrige standard, IPv4. Der er indført mange forbedringer i IPv6, men den største forskel er størrelsen af adressefeltet, som er på 128 bit mod kun 32 bit i den gamle IPv4 standard. Udvidelsen af adressefeltet giver teoretisk mulighed for op til 3,4 × 1038 (340 sekstillioner) adresser, som kan sammenlignes med, at der i IPv4 kun var mulighed for omkring 4 milliarder adresser. Med IPv6 deler man standard adressen op i to dele på 64 bit hver. De første 64 bit kaldes "prefix" og bruges til routing. De sidste 64 bit tildeles lokalt til maskiner på lokalnettet. Det mindste antal IP-adresser en bruger har til rådighed er altså omkring 264 adresser. IPv6 standarden er defineret i RFC 2460. Januar 2013 rundede antallet af Google-besøgende, som kan anvende IPv6 ca. 1%. Januar 2014 var det 2.5%, januar 2015 var det 5% og august 2015 var det 8.5%🔗IPv6

Whois

Whois = "who is" er et engelsksproget udtryk, som på dansk betyder "hvem er". Betegnelsen whois bruges om en internet-søgning, hvor man kan finde oplysninger på domænenavne. Adskillige websteder/tjenester på internettet tilbyder whois søgning, hvor svarene bl.a. omfatter oplysninger om registranten, dvs. den person, institution eller virksomhed, som har registreret domænet, og dermed ejer domænet. Eksempler på sådanne whois websteder er: http://whois.domaintools.com og http://www.whois-search.com Af mere officielle databaser for internationale domænenavne findes ifølge DK Hostmaster A/S: PIR Whois (Public Interest Registry) for navne, der ender på .org. Mens der for andre top-level internetdomæner henvises til oversigten over administratorer på IANA's hjemmeside (IANA = Internet Assigned Numbers Authority). Whois søgning på danske domænenavne (.dk-topdomænet) kan ske på DK Hostmaster A/S's websted http://www.dk-hostmaster.dk under 'Selvbetjening', 'Find domænenavn', dvs. siden Oplysning om domænenavne. En .dk whois søgning her på www.dk-hostmaster.dk vil oplyse følgende: Hvornår domænet er registreret (altså registreret første gang), og hvilken status domænet har, fx 'Aktivt'. Hvem registranten (den nuværende registrant) er, oplyst med navn, adresse og telefonnummer. Hvem der er 'fuldmægtig', altså om registranten har givet fuldmagt til en anden. Navneservernes betegnelse(r).(Hvis det forespurgte .dk domænenavn er ledigt, altså ikke for tiden er registreret, vil dette blive oplyst i stedet for de nævnte registreringsoplysninger). Disse whois oplysninger/svar fra DK Hostmaster A/S om eksisterende domæner er lidt mere sparsomme end de oplysninger som andre whois websteder/tjenester giver ved søgning i den samme database hos DK Hostmaster A/S. Idet disse andre også kan oplyse om forlængelsesperiodens længde (fx 1 år eller 5 år), og om hvornår registreringen udløber, dvs. hvor langt frem i tiden der er betalt for at opretholde registreringen. Eksempelvis oplyser en whois søgning på Netnationen.dk disse 'ekstra' oplysninger om registreringsperiode. (Og for nogle domæner kan Netnationen.dk også give andre oplysninger fra andre kilder end DK Hostmaster A/S). For internationale domænenavne som .com og .net er det desuden almindeligt ved whois søgning at registrantens mailadresse bliver oplyst. Og på nogle whois websteder oplyses også om, hvor mange domæner den pågældende mailadresse er knyttet til.🔗Whois

Hostname

In computer networking, a hostname (archaically nodename) is a label that is assigned to a device connected to a computer network and that is used to identify the device in various forms of electronic communication, such as the World Wide Web. Hostnames may be simple names consisting of a single word or phrase, or they may be structured. Each hostname usually has at least one numeric network address associated with it for routing packets for performance and other reasons. Internet hostnames may have appended the name of a Domain Name System (DNS) domain, separated from the host-specific label by a period ("dot"). In the latter form, a hostname is also called a domain name. If the domain name is completely specified, including a top-level domain of the Internet, then the hostname is said to be a fully qualified domain name (FQDN). Hostnames that include DNS domains are often stored in the Domain Name System together with the IP addresses of the host they represent for the purpose of mapping the hostname to an address, or the reverse process. Internet hostnames...🔗Hostname

Ping (it)

For alternative betydninger, se Ping. (Se også artikler, som begynder med Ping) Ping er et netværksværktøj til at teste, om en given vært er tilgængelig via et IP-netværk. Princippet i ping, som blot er et program, der medfølger de mest almindelige styresystemer er at måle den tid, det tager at sende en pakke frem og tilbage mellem to enheder på et netværk, som regel internettet. På engelsk er denne "frem og tilbage tid" også kendt som Round-trip delay time (RTT). Ping virker ved at sende ICMP "echo request" pakker til en specificeret host, hvorefter det venter på ICMP "echo response" svar. Ping måler desuden også tab af pakker (Packet loss), og giver et visuelt output med statistik, ofte i en terminal. Ping er ofte ukorrekt brugt som et begreb for den beskrevne Round-Trip Time.🔗Ping (it)

Classless Inter-Domain Routing

Classless Inter-Domain Routing (CIDR ) is a method for allocating IP addresses and for IP routing. The Internet Engineering Task Force introduced CIDR in 1993 to replace the previous classful network addressing architecture on the Internet. Its goal was to slow the growth of routing tables on routers across the Internet, and to help slow the rapid exhaustion of IPv4 addresses.IP addresses are described as consisting of two groups of bits in the address: the most significant bits are the network prefix, which identifies a whole network or subnet, and the least significant set forms the host identifier, which specifies a particular interface of a host on that network. This division is used as the basis of traffic routing between IP networks and for address allocation policies. Whereas classful network design for IPv4 sized the network prefix as one or more 8-bit groups, resulting in the blocks of Class A, B, or C addresses, under CIDR address space is allocated to Internet service providers and end users on any address-bit boundary. In IPv6, however, the interface identifier has a fixed size of 64 bits by convention, and smaller subnets...🔗Classless Inter-Domain Routing

Private network

In IP networking, a private network is a computer network that uses private IP address space. Both the IPv4 and the IPv6 specifications define private IP address ranges. These addresses are commonly used for local area networks (LANs) in residential, office, and enterprise environments. Private network addresses are not allocated to any specific organization. Anyone may use these addresses without approval from regional or local Internet registries. Private IP address spaces were originally defined to assist in delaying IPv4 address exhaustion. IP packets originating from or addressed to a private IP address cannot be routed through the public Internet. Private IPv4 addresses The Internet Engineering Task Force (IETF) has directed the Internet Assigned Numbers Authority (IANA) to reserve the following IPv4 address ranges for private networks: In practice, it is common to subdivide these ranges into smaller subnets. Dedicated space for carrier-grade NAT deployment In April 2012, IANA allocated the block 100...🔗Private network

Subnetwork

A subnetwork or subnet is a logical subdivision of an IP network. The practice of dividing a network into two or more networks is called subnetting. Computers that belong to the same subnet are addressed with an identical most-significant bit-group in their IP addresses. This results in the logical division of an IP address into two fields: the network number or routing prefix and the rest field or host identifier. The rest field is an identifier for a specific host or network interface. The routing prefix may be expressed in Classless Inter-Domain Routing (CIDR) notation written as the first address of a network, followed by a slash character (/), and ending with the bit-length of the prefix. For example, 198.51.100.0/24 is the prefix of the Internet Protocol version 4 network starting at the given address, having 24 bits allocated for the network prefix, and the remaining 8 bits reserved for host addressing. Addresses in the range 198.51.100.0 to 198.51.100.255 belong to this...🔗Subnetwork

Name server

A name server refers to the server component of the Domain Name System (DNS), one of the two principal namespaces of the Internet. The most important function of DNS servers is the translation (resolution) of human-memorable domain names (example.com) and hostnames into the corresponding numeric Internet Protocol (IP) addresses (93.184.216.34), the second principal name space of the Internet which is used to identify and locate computer systems and resources on the Internet. Although it is typically used in reference to DNS, the term name server may also be used for any computer application that implements a network service for providing responses to queries against a directory service which translates an often humanly meaningful, text-based identifier to a system-internal, often numeric identification or addressing component. This service is performed by the server in response to a service protocol request. Domain Name Server The Internet maintains two principal namespaces: the domain name hierarchy and the IP address system. The Domain Name System maintains the domain namespace and provides translation services...🔗Name server

Traceroute

In computing, traceroute and tracert are computer network diagnostic commands for displaying possible routes (paths) and measuring transit delays of packets across an Internet Protocol (IP) network. The history of the route is recorded as the round-trip times of the packets received from each successive host (remote node) in the route (path); the sum of the mean times in each hop is a measure of the total time spent to establish the connection. Traceroute proceeds unless all (usually three) sent packets are lost more than twice; then the connection is lost and the route cannot be evaluated. Ping, on the other hand, only computes the final round-trip times from the destination point. For Internet Protocol Version 6 (IPv6) the tool sometimes has the name traceroute6 and tracert6. Implementations The command traceroute is available on many modern operating systems. On Unix-like systems such as FreeBSD, macOS, and Linux it is available as a command line tool. Traceroute is also graphically accessible in macOS within the ...🔗Traceroute

Nmap

Nmap (engl: Network Mapper, "Netværkskortlægger") er et gratis og open source hjælpeprogram til netværksanalyse, herunder overvågning af netværkets sikkerhed. Mange system- og netværksadministratorer bruger en sådan type software til opgaver som netværksoversigt, registrering af webservicer, overvågning af værter og datanettets servicekvalitet.🔗Nmap

Ip-port

For alternative betydninger, se Port.Nogle datanetprotokoller f.eks. IP/TCP og IP/UDP har et begreb der kaldes en port. Alt dataterminaludstyr, som skal kunne kommunikere via IP indenfor et givet netværk har en unik IP-adresse. En klient-IP-adresse med port eller en server-IP-adresse med port eller en peer-IP-adresse med port, kaldes for en socket, og den identificerer partikulært en TCP eller UDP dataforbindelse. For at kommunikere med servere eller andre computere skal man derfor bruge deres IP-adresse og portnummer. De fleste internetadresser er symbolske og bliver slået op i en tabel i en DNS-server og oversat til en IP-adresse. Et godt eksempel er, når man taster DNS-adressen da.wikipedia.org ind i browserens adressefelt. Så vil browseren som standard slå DNS-adressen op og få en IP-adresse tilbage. Browseren vil nu forsøge at lave en TCP-forbindelse med IP-adressen og port nr 80 på da.wikipedia.org WWW-server. Svarer serveren, fås en WWW-side i filformatet HTML eller XML. Navnet for internetadresser er URL og den fuldstændige adresse er: http://da.wikipedia.org:80/. Her er en lille liste over hvad de forskellige TCP/UDP-porte som regel anvendes til:🔗Ip-port

Internetprotokol

For alternative betydninger, se Internetprotokol (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Internetprotokol)Den protokol al internettrafik "rider" på hedder internetprotokollen som hyppigt forkortes til IP. I dag (2011) menes i langt de fleste tilfælde IPv4. Internetprotokollen er en netværkslagsprotokol. En IP-adresse (Internet Protokol-adresse, eller mindre korrekt en IP) er et unikt nummer som netværksenheder (f.eks. computere) bruger til at kommunikere med hinanden over Internetprotokollen (IP). Alle enheder, der skal kommunikere på IP-laget – blandt andet computerservere, routere, netværksprintere, internet-Telefaxmaskiner, IP-telefoner, – skal have deres egen unikke adresse. Dette sikrer, at kommunikationen mellem de forskellige enheder ikke bliver blandet sammen. Ligesom vejnavne og telefonnumre identificerer individuelle bygninger eller telefoner, identificerer IP-adresser en opkobling med en netværksenhed. Bemærk at netværksenheder har deres egne unikke numre kaldet MAC-adresser, og at IP-adresser kun er unikke for forbindelsen til et givent netværk, dvs. hvis man flytter sin computer til et andet netværk, så vil det nye netværk tilbyde computeren en anden IP-adresse.🔗Internetprotokol

IPsec

IPsec er en standardprotokol til sikring af IP-baseret kommunikation.🔗IPsec

Internet control message protocol

Internet Control Message Protocol (ICMP) er en del af TCP/IP-protokolsuiten og er defineret i RFC 792. ICMP-beskeder bliver typisk genereret som svar på fejl i IP-datagrammer, for at diagnostikere et lokalnet og til "routing"-formål. Flere jævnligt brugte netværkshjælpeværktøjer fungerer ved hjælp af ICMP-beskeder. Mest kendt er nok hjælpeværktøjet "ping", med hvilket man kan "pinge" en anden TCP/IP-node. Ping benytter ICMP's "echo"- og "echo reply"-beskeder. En relateret kommando er "traceroute" (på Microsoft Windows-platforme "tracert") der fungerer ved at sende UDP-datagrammer med et manipuleret IP-time-to-live (TTL)-felt og derpå forventer ICMP's "time to live exceeded in transit"- og "destination unreachable"-beskeder som svar. ICMP-beskeder er kapslet ind i et IP-datagram og modtagelse er derfor ikke garanteret.🔗Internet control message protocol

Internet Control Message Protocol version 6
TCP

TCP er en forkortelse for Transmission Control Protocol. TCP er en af kerneprotokollerne på nutidens Internet. Gennem TCP kan programmer på forskellige værtsmaskiner på Internettet oprette forbindelser mellem hinanden, gennem hvilke der kan udveksles datapakker. Protokollen giver programmellet på værtsmaskinerne et par vitale garantier for disse datapakkers afsendelse og modtagelse: Stabilitet. En pakke der går tabt bliver automatisk forsøgt afsendt igen. Ordnet levering. Pakkerne ankommer til modtageren i samme rækkefølge som de blev afsendt.Derudover benytter TCP portnumre til at gøre det muligt at der kan etableres forskellige datastrømme fra/til samme værtsmaskine. Alt dette er med til at gøre TCP til den mest anvendte transportprotokol på Internettet. TCP bliver bl.a. brugt til WWW og E-mail. I OSI-modellen er TCP det mellemliggende lag mellem Internetprotokol og applikationen. Applikationer har som oftest brug for stabile datastrømme, hvilket Internetprotokollen ikke tilbyder. Den tilbyder blot levering af datapakker mellem to værter. I daglig tale benytter man dog i praksis forkortelsen TCP/IP som betegner sammenkoblingen mellem TCP og Internetprotokollen.🔗TCP

UDP

Denne artikel omhandler internetprotokollen UDP. Opslagsordet har også en anden betydning, se Uridindifosfat.User Datagram Protocol, UDP er en protokol til overførsel af data. UDP er en del af Internet-protokolstakken, som oftest benævnes TCP/IP. I protokolstakken anvendes enten TCP eller UDP. UDP giver ingen garanti for at data kommer frem (eller rettere: Afsenderen får ikke besked hvis data ikke kommer frem, ligeledes får afsender ikke besked hvorvidt data er modtaget). UDP tilhører TCP/IP protokol stakkens 4. lag. Derfor er der tilført "pakke-headeren" et lag yderligere. I forhold til IP er der tilføjet et portnummer. Dette portnummer bruges til "demultiplexing" (engelsk) af data, for at sørge for, at det rigtige data bliver leveret til den rigtige process på computeren. Desuden yder UDP en checksum service, der garanterer at indholdet af en DatagramPacket (pakke) er intakt. Bevæger man sig et lag længere ned i protokol stakken, møder man netværk-lagets; IP-protokol, IKKE garanteret levering- eller modtagelse af pakker. Transmissionshastigheden bestemmes af afsenderen uden hensyn til pakketab m.v. Protokollen er dermed velegnet til overførsel af data, hvor (konstant) hastighed er vigtigere end fuldstændighed. Eksempel herpå er internetradio. Protokollen brugs også til DNS, hvor forespørgsler og svar normalt kan være i enkelte pakker. UDP udgør kun én procentdel af datatrafik i dag - alligevel har førende IT-specialister forudsagt at UDP-protokollen kommer til at udgøre 85% af datatrafik, indenfor få år.[kilde mangler] Hvorfor? Netop fordi den er mere enkel. Den kræver mindre "overhead" og dermed mindre sendt data overført (aktuelt data + overhead).🔗UDP

DHCP

I computerterminologi er DHCP en forkortelse for Dynamic Host Configuration Protocol. En DHCP-server i et LAN-datanet, giver dataterminaludstyr med en DHCP/BOOTP-klient alle de netværksoplysninger, der skal til for at de kan fungere korrekt. Netværksoplysningerne slås op på baggrund af klientens ethernet-adresse. Det er ofte et dynamisk system, så maskinen kan få nye informationer, hvis klienten har været lukket ned og startet forfra. Oplysningernes gyldighed er som regel tidsbegrænsede, så klienten med jævne mellemrum må kontakte serveren for at forny eksisterende data eller få nye. DHCP er en del af Transmission Control Protocol/Internet Protocol (TCP/IP) protokolsuiten og sørger for at administrere og tildele IP-adresser til forskellige computere i et TCP/IP netværk. En DHCP-server til IPv4 står og lytter på et lokalt netværk på UDP port 67 og sørger for at klienter på netværket får tildelt en korrekt ip adresse og den rigtige information om netværkstruktur, altså subnet og gateways således at klienten kan kommunikere med andre computere på netværket. Forløbet er som følger: Klient starter op, altså maskinen tændes. Netkortet undersøger om der er en DHCP server på netværket. Netkortet spørger DHCP server: kan jeg få tildelt en IP adresse DHCP server svarer og sender en IP adresse🔗DHCP

Domain Name System

DNS er en forkortelse for Domain Name System (Domain Name Server, Domain Name Service). En DNS-server eller navneserver er en server placeret på et IP-baseret datanet, der tager sig af oversættelsen af de navne man normalt arbejder med på Internettet. Kommunikation over et IP-baseret datanet kan kun foregå ved hjælp af disse IP-adresser – ligesom telefonnumre. En DNS-server kan sammenlignes med en telefonbog med et alfabetisk register. Navne-serverens arbejde er at oversætte de navne, mennesker har lettere ved at huske til de éntydige IP-adresser, der er nødvendige for netværket funktionalitet. For eksempel indtastes et dns-navn i en browser's adressefelt – eller det skrives bagved @-tegnet i en epost-adresse. Domænenavnet: wikipedia.org har IP-nummer 208.80.152.2 – og skriver man dette i en browser's adressefelt, ledes man direkte til wikipedia.org uden brug af en navneserver. Tidligere kunne man kun anvende det engelsk/amerikanske tegnsæt ved definition af domænenavne, det er nu ændret i 2004 således, at bl.a. danske tegn er tilladte – f.eks. er det lidt lettere at huske: værløse.dk i stedet for vaerloese.dk Uddelegering og administration af domænenavne varetages i Danmark af DK Hostmaster A/S. Det var tidligere gratis, men der opkræves nu et mindre årligt gebyr for leje af et domænenavn. Det er alt sammen beskrevet i regelsættet: RFC, se eksterne henvisninger. DNS anvender IP-port 53 via IP-dataprotokollerne TCP og UDP.🔗Domain Name System

FTP

FTP (forkortelse for File Transfer Protocol) er en klient-server- protokol der bruges til at overføre filer mellem to computere. På værtsmaskinen skal der være installeret en FTP-server, og på den tilsluttende maskine skal der være en FTP-klient. Tekstfiler behandles specielt idet linjeskift oversættes alt efter hvad der er normen på klienten og serveren. Med simple FTP-klienter skal brugeren selv styre om en fil skal opfattes som tekst eller ej, men de fleste programmer kan lave et fornuftigt gæt. Protokollen er beskrevet i RFC 354. FTP bruges blandt andet til at lægge nye websteder ud på en webserver, hente programmer og andre filer fra en kilde på internettet. Mange steder, hvor filer kan hentes på internettet, tillader adgang via anonym FTP. I lighed med flere af de tidlige internetprotokoller er der ikke tænkt på sikkerhed, idet brugernavn og adgangskode sendes over netværket i klar tekst, altså ukrypteret. Sikkerhedsmæssigt og også netværksmæssigt kan FTP være besværlig. Almindeligvis fungerer FTP på den måde, at man "bestiller" hentning af en fil hvorefter FTP-serveren etablerer en forbindelse til klientmaskinen. Set fra en firewalls synspunkt kommer der således et helt uafhængigt forsøg på at etablere en forbindelse, og det vil normalt blive afvist. Alternativt kan man bruge passiv FTP, hvor klientcomputeren etablerer den forbindelse, som filen sendes over.🔗FTP

HTTP

HTTP eller HyperText Transfer Protocol er en protokol, som primært bruges til kommunikation på World Wide Web (WWW). Specifikationerne bestemmes af W3C (World Wide Web Consortium). HTTP er en protokol der beder en server på TCP-port 80 (med mindre andet er angivet) om specifikke ressourcer. Serveren svarer med HTTP-protokolkode for at angive det overordnede resultat af anmodningen, og derefter typisk selve ressourcen (fx et HTML-dokument eller et billede) eller en fejlbesked. HTTP 1.0 er forskellig fra andre protokoller (såsom FTP), idet forbindelsen afbrydes, efter at den ønskede opgave er udført (eller en serie af opgaver er udført). Dette er ideelt for WWW, hvor der henvises til sider på tværs af webservere. Det kan dog skabe problemer for programmøren, da der kan være behov for at kende brugerens nuværende situation på serveren. Dette kan registeres i en såkaldt cookie. HTTP 1.1 kan opretholde forbindelsen (Connection: keep-alive). HTTP kan også køre over en SSL-forbindelse (kaldet HTTPS i sammenhæng), hvilket gør HTTP-transmissionen krypteret, så længe den forstås på begge sider af forbindelsen. Den præcise beskrivelse af HTTP version 1.1 er beskrevet i RFC 2616. Efterfølgeren, HTTP/2, blev standardiseret i 2015.🔗HTTP

IMAP

IMAP (Internet Message Access Protocol, blev tidligere kaldt for Interactive Mail Access Protocol) er en datanetprotokol der i lighed med POP3 benyttes til at få adgang til e-mail fra en e-mail-server. Den nuværende version af IMAP, IMAP version 4 revision 1 (IMAP4rev1), er defineret i RFC 3501. IMAPS er IMAP med kryptering. De fleste e-mailklienter kan konfigureres til at give adgang til e-mail enten via POP3- eller IMAP-protokollen. Ved POP3 hentes e-mail ned til e-mailklienten og slettes derefter fra e-mailserveren. Ved IMAP eksisterer et ægte client-server forhold idet e-mails bliver på e-mailserveren og e-mailklienten giver besked til serveren om hvad den ønsker der gøres ved en given e-mail. Eksempelvis kan man på en IMAP-e-mailserver oprette andre mapper hvor e-mail fra indbakken kan flyttes over i, e-mail kan naturligvis slettes osv. Fordelen er at brugeren kan se alle sine e-mails fra en vilkårlig e-mailklient eller endda benytte flere forskellige e-mailklienter uden at e-mail der allerede er læst og hentet ned skal flyttes. Både POP3 og IMAP klienter benytter SMTP-protokollen til at sende e-mail.🔗IMAP

Post Office Protocol

In computing, the Post Office Protocol (POP) is an application-layer Internet standard protocol used by e-mail clients to retrieve e-mail from a mail server. POP version 3 (POP3) is the version in common use. Purpose The Post Office Protocol provides access via an Internet Protocol (IP) network for a user client application to a mailbox (maildrop) maintained on a mail server. The protocol supports download and delete operations for messages. POP3 clients connect, retrieve all messages, store them on the client computer, and finally delete them from the server. This design of POP and its procedures was driven by the need of users having only temporary Internet connections, such as dial-up access, allowing these users to retrieve e-mail when connected, and subsequently to view and manipulate the retrieved messages when offline. POP3 clients also have an option to leave mail on the server after download. By contrast, the Internet Message Access Protocol (IMAP) was designed to normally leave all messages on the server to permit management with multiple client applications, and to support both connected (...🔗Post Office Protocol

Secure Shell
Telnet

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.Telnet er en netværksprotokol, der anvendes på netværk som eksempelvis internettet og på LAN til tovejs datakommunikation. Den anvendes typisk til fjernstyring af tekstbaserede konsoller. Telnet var, i tiden før World Wide Web blev alment udbredt, blandt andet anvendt til at tilgå fx biblioteksdatabaser. Standardporten for telnet er 23. telnet er også navnet på et program der kan bruges til tekstbaseret tovejskommunikation med tjenester på Internettet i et rent tekstuelt format. Man kan lave en telnet-forbindelse til port 80, der normalt benyttes af HTTP, der er den dominerende protokol for WWW. Hvis man henter HTML-dokumenter ad den vej, vil man se deres kildekode. Hvis der ikke angives andet vil telnet oprette en forbindelse til port 23 der traditionelt anvendes telnet-protokollen.🔗Telnet

American Registry for Internet Numbers

The American Registry for Internet Numbers (ARIN) is the regional Internet registry for Canada, the United States, and many Caribbean and North Atlantic islands. ARIN manages the distribution of Internet number resources, including IPv4 and IPv6 address space and AS numbers. ARIN opened for business on December 22, 1997 after incorporating on April 18, 1997. ARIN is a nonprofit corporation with headquarters in Chantilly, Virginia, United States.ARIN is one of five regional Internet registries in the world. Like the other regional Internet registries, ARIN: Provides services related to the technical coordination and management of Internet number resources Facilitates policy development by its members and stakeholders Participates in the international Internet community Is a nonprofit, community-based organization Is governed by an executive board elected by its membership Services ARIN provides services related to the technical coordination and management of Internet number resources. The nature of these services is described in ARIN's mission statement: ...🔗American Registry for Internet Numbers

Réseaux IP Européens Network Coordination Centre
Asia-Pacific Network Information Centre
Latin America and Caribbean Network Information Centre
AFRINIC

AFRINIC (African Network Information Centre) is the regional Internet registry (RIR) for Africa. Its headquarters are in Ebene, Mauritius. Before AFRINIC was formed, IP addresses (IPv6 and IPv4) for Africa were distributed by the Asia-Pacific Network Information Centre (APNIC), the American Registry for Internet Numbers (ARIN), and the RIPE NCC. ICANN provisionally recognised AFRINIC on 11 October 2004. The registry became operational on 22 February 2005. ICANN gave it final recognition in April 2005. Organisational Structure Board of Directors The AFRINIC Board consists of a nine-member Board of Directors. Six of the directors are elected to represent the different sub-regions, while two directors are elected to serve on the Board-based solely on competency as opposed to regional representation. The last seat on the Board is filled by the Chief Executive Officer. Elections are held at each AFRNIC Annual General Meeting (AGMM), which is conducted around May/June every year. Voting takes place both on site at these meetings and prior to the meeting via...🔗AFRINIC

Sprog